Aktuelt

Kvalitative undersøgelser og adfærdsdesign

Ønsker din organisation at skabe adfærdsændringer eller en kulturforandring hos en bestemt målgruppe eller i et særligt socialt miljø? Så kan vi hjælpe jer med at få den nødvendige viden.

Kvalitative undersøgelser handler om at få friske øjne med en skarp analytisk tilgang til at se på konkrete sociale udfordringer, der kan være akutte eller som uden succes har været forsøgt løst af flere omgange. Når sociale udfordringer har rodfæstet sig, så får man ofte en tendens til at opleve dem som et vilkår, men vores erfaring er, at positiv forandring altid er mulig: Har man en objektiv viden om problemets årsager og sammenhænge, så kan man også finde en god måde at løse det. Det er det, vi hjælper jer med. Vi kan både give jer faktuel empirisk viden om udfordringernes reelle årsager og hjælpe jer med at udforme et effektivt adfærdsdesign for det pågældende område, de pågældende borgere og de relevante medarbejdere – det vil sige en empirisk valideret strategi til, hvordan I mest effektivt afværger negativ adfærd og fremmer den ønskede adfærd, så det ikke bliver den negative opførsel, der sætter dagsordenen på et givet sted eller socialt miljø.

Vi kan hjælpe jer, hvad enten det drejer sig om sociale udfordringer i det offentlige rum eller på institutioner og institutionsområder. Konkret kan det f.eks. være udfordringer med en specifik borger, med en gruppe af borgere eller udfordringer på et specifikt fysisk sted eller i forbindelse med bestemte typer sociale situationer. Eksempler kunne f.eks. være en borger på et bosted, som har svært ved at indordne sig bestemte regler og derfor ofte kommer i konflikt med personalet, eller en gruppe borgere som med uønsket adfærd skaber utryghed, uro eller konflikt på et sted. Det kan også handle mere generelt om bestemte typer af tilbagevende udfordringer eller udfordringer på en bestemt type steder (måske i bestemte tidsrum eller i bestemte perioder). Udfordringen kan være, hvordan man eksempelvis kan flytte en gruppe udadreagerende borgere fra en offentlig plads, hvor de skaber utryghed, eller hvordan man reducerer negativ adfærd og uhensigtsmæssige aktiviteter på et bestemt sted/stedtype eller i et bestemt socialt miljø.

Professionel socialfaglig research

Grunden til at vi kan finde de årsagssammenhænge og løsningsmuligheder, som alle andre typisk overser, er vores særlige medarbejderprofiler og vores adgang til uformelde netværk skabt gennem mange års professionelt arbejde med socialfaglig problemløsning. Derfor kan vi på en anden måde end andre få adgang til uformelle netværk og få samtaler med personer, som man normalt ikke ville kunne få i tale, eller som ellers ikke i samme grad ville tale åbent og tillidsfuldt. Vi kan skabe fortrolighed også i udsatte og ellers lukkede miljøer, og derfor er vi i stand til at finde den afgørende og ofte skjulte viden, som andre simpelthen ikke har mulighed for at få adgang til.

Vores erfarne researchere er eksperter i at samle objektiv, empirisk valid og dybdegående information, og vi har mange års erfaring i at fokusere undersøgelsestilgangen og den opnåede data løsningsorienteret i forhold til målgruppe, kontekst og målsætningen med undersøgelsen. Vores tilgang er altid den samme – omhyggelig, respektfuld og fordomsfri  – hvad enten vi arbejder med research i forhold til medarbejdere, udsatte borgere, beboere i særlige områder eller en hvilken som helst anden gruppe. Vi afdækker målrettet, grundigt og handlingsorienteret:

  • Formel og uformel kultur af betydning for problematikken.
  • Aktørperspektiver, motivationer og normer for de berørte aktører.
  • Eventuelt uformelle aktører med betydning for problematikken og/eller potentiale til at medvirke til at løse den.
  • Hvad handler problemstillingen egentligt om?
  • I hvilke situationer opstår problemerne?
  • Hvilke forudsætninger skal til for at (gen)skabe tillid og samarbejde?
  • Hvordan løses problemet mest enkelt og effektivt.

Vores socialfaglige researchere afdækker:

  • Hvad handler problemet egentlig om?
  • Hvad er vigtigt for de involverede aktører, er noget vigtigere end andet og hvad er vigtigst?
  • Hvad skal der i praksis til for at skabe positiv forandring? – hvad er der konkret behov for?
  • Hvad kræver det af medarbejdere/myndigheder? – er der noget, de skal gøre anderledes?
  • Hvordan understøttes positiv adfærd mest effektivt?
  • Hvordan undgås det, at negativ adfærd kommer til at sætte dagsordenen og blive normsættende (f.eks. i miljøer hvor udsatte personer risikerer at blive fanget ind af en hård kernes negative adfærd)?
  • Hvordan udmøntes vores viden i et konkret adfærdsdesign? – både for et konkret område, for nogle konkrete borgere og for de relevante medarbejdere eller myndighedspersoner: Det vil sige, hvordan skaber vi i praksis en positiv adfærdsforandring i et specifikt område, i bestemte situationer eller blandt en bestemt gruppe borgere?

Læs flere af vores artikler

Konfliktmægling kan løse mange konflikter – men ikke alle

Faserne i et konfliktmæglingsforløb er dialog, forståelse, forhandling og aftaler, og målet er at skabe en konstruktiv situation, hvor begge parter ønsker det gode samarbejde. De skal deltage, fordi de ønsker det, og det er dem, der skal nå frem til en løsning.


Fællesskabende adfærd på fællesområder

Det klassiske arbejde med trivsel i skoler og på institutioner har ofte taget afsæt i kommunikationen i klasseværelset og elevers indbyrdes relationer. Med to nye film om forebyggelse af konflikter på skolers fællesområder, udvider Styrelsen for Undervisning og Kvalitet arbejdets fokus til også at omfatte fællesarealer.


Buschauffører må finde sig i spytklatter, kvælertag og stenkast

Jon Valdemar snakker om konstruktiv kommunikation med antiautoritære mennesker i en nyhedsudsendelse, som blev sendt på TV2 Østjylland den 30. januar 2019.