Styrk medarbejdernes mentale robusthed

Har I brug for at få styrket den mentale robusthed og resiliens, så I er bedre rustet til det store psykiske pres og de mange komplekse krav i hverdagen? Med kurset i resiliens og mental robusthed får I konkrete redskaber og tilgange, så I, som individer og som team, bliver modstandsdygtige overfor empatitræthed og stress.

Tilmeld jer kursus i resiliens og mental robusthed

Kurset vil indeholde:

  • En grundig introduktion til resiliensbegrebet og til mental robusthed
  • Konkrete redskaber til at håndtere de mange følelsesmæssige krav og påvirkninger, som I møder
  • Konkrete redskaber til at styrke jeres empati overfor borgeren, uden at det går ud over jer selv
  • Inspiration til træning og vedvarende pleje af jeres mentale kapacitet og resiliens

Vi tilpasser kursets varighed efter jeres behov og jeres rammer. Kontakt os for at høre mere om vores kursusformater og priser.

Ring til Jon Valdemar på 7023 1921 eller send en mail på jon@forebygkonflikt.dk

Jeres kerneopgave er at hjælpe borgere, der ikke længere kan klare sig selv. Men det kræver meget af et individ at tackle de mange følelsesmæssige krav, som det job stiller og samtidig optræde med en professionel omsorg uanset, hvad situationen med borgeren måtte være.

Borgere der er utaknemmelige, vrede eller decideret udadreagerende, demente borgere, der har svært ved at forstå, hvad der foregår, dødsfald, uhelbredelig sygdom, sorg, krise og frustration hos borgere – og meget andet Hvis ikke I er rustet til at håndtere det psykiske pres, så er der risiko for, at det fører til stress, nedslidning, manglende arbejdsglæde, empatitræthed og forråelse. Derfor er det vigtigt i jeres branche at forebygge i tide.

Caseeksempel

Konflikt

En hjemmehjælper har gennem længere tid følt sig mere og mere drænet af sit arbejde. Hun oplever at mangle energi og overskud både i sin fritid og på arbejdet, hun føler sig nedtrykt over sit arbejde og har stor skyldfølelse over ikke at kunne præstere på samme niveau, som hun plejer. Som tiden går, stiger hjemmehjælperens antal af sygedage, og kvaliteten af hendes arbejde falder; journalføringer bliver mindre grundig, og hun optræder oftere anspændt overfor borgeren. Det udløser klager fra en pårørende, som gør afdelingslederen opmærksom på den uoptimale situation og beskriver hjemmehjælperensom usympatisk og doven.

Løsning

Hjemmehjælpere har gennem længere tid været overvældet af det psykiske pres, der er i hendes arbejde, og hjælperen oplever derfor en grad af empatitræthed og forråelse. Det betyder ikke, at hjemmehjælperen er inkompetent, doven eller usympatisk, men at hun er ved at blive nedslidt. Derfor er det vigtigt, for at hun skal komme op at køre igen, at hun bliver bedre rustet til at klare det psykiske pres, og at hun og hendes kolleger får redskaber til at håndtere presset løbende, så det aldrig får konsekvenser for hverken medarbejderen eller borgeren.

Book et kursus i resiliens og mental robusthed nu

Vi tilpasser kursets varighed efter jeres behov og jeres rammer. Kontakt os for at høre mere om vores kursusformater og priser.

Ring til Jon Valdemar på 7023 1921 eller send en mail på jon@forebygkonflikt.dk


Vi kan hjælpe jer med

  • At styrke personalets mentale robusthed og resiliens (evnen til at håndtere kriser og stress)
  • At give konkrete redskaber til konflikthåndtering ude hos den sårbare borger, så begge parter kommer bedst muligt ud af det.
  • At styrke individet og teamets kommunikative kompetencer, så I ved fælles hjælp forebygger evt. empatitræthed.

Det var rigtig nyttigt for vores medarbejdere at være sammen på kursus. Her fik de mulighed for at se deres daglige problematikker ud fra andre vinkler end deres egne og drøfte nogle af de problematikker, de møder i hverdagen. Samtidig gav det stof til eftertanke at skulle betragte hjemmeplejen ud fra et borgerperspektiv. Undervisningen om begreberne magt og territorium var særligt værdifuld for vores medarbejdere: Hvilken magt har vi som hjemmepleje? Hvordan påvirker vores adfærd i borgerens hjem samarbejdet med borgere og pårørende? Ikke mindst fik vi sat fokus på, hvilke forhold vi skal være opmærksomme på ift. borgernes reaktioner med henblik på at konfliktnedtrappe eller forebygge konflikter.

– Charlotte Kaaber Sørensen, Strategisk Hjemmeplejeleder, Albertslund Kommune

Vi kan hjælpe jer med:

  • At styrke personalets mentale robusthed og resiliens (evnen til at håndtere kriser og stress)
  • At give konkrete redskaber til konflikthåndtering ude hos den sårbare borger, så begge parter kommer bedst muligt ud af det.
  • At styrke individet og teamets kommunikative kompetencer, så I ved fælles hjælp forebygger evt. empatitræthed.

Jeres kerneopgave er at hjælpe borgere, der ikke længere kan klare sig selv. Men det kræver meget af et individ at tackle de mange følelsesmæssige krav, som det job stiller og samtidig optræde med en professionel omsorg uanset, hvad situationen med borgeren måtte være.

Borgere der er utaknemmelige, vrede eller decideret udadreagerende, demente borgere, der har svært ved at forstå, hvad der foregår, dødsfald, uhelbredelig sygdom, sorg, krise og frustration hos borgere – og meget andet Hvis ikke I er rustet til at håndtere det psykiske pres, så er der risiko for, at det fører til stress, nedslidning, manglende arbejdsglæde, empatitræthed og forråelse. Derfor er det vigtigt i jeres branche at forebygge i tide.

Caseeksempel

Konflikt

En hjemmehjælper har gennem længere tid følt sig mere og mere drænet af sit arbejde. Hun oplever at mangle energi og overskud både i sin fritid og på arbejdet, hun føler sig nedtrykt over sit arbejde og har stor skyldfølelse over ikke at kunne præstere på samme niveau, som hun plejer. Som tiden går, stiger hjemmehjælperens antal af sygedage, og kvaliteten af hendes arbejde falder; journalføringer bliver mindre grundig, og hun optræder oftere anspændt overfor borgeren. Det udløser klager fra en pårørende, som gør afdelingslederen opmærksom på den uoptimale situation og beskriver hjemmehjælperensom usympatisk og doven.

Løsning

Hjemmehjælpere har gennem længere tid været overvældet af det psykiske pres, der er i hendes arbejde, og hjælperen oplever derfor en grad af empatitræthed og forråelse. Det betyder ikke, at hjemmehjælperen er inkompetent, doven eller usympatisk, men at hun er ved at blive nedslidt. Derfor er det vigtigt, for at hun skal komme op at køre igen, at hun bliver bedre rustet til at klare det psykiske pres, og at hun og hendes kolleger får redskaber til at håndtere presset løbende, så det aldrig får konsekvenser for hverken medarbejderen eller borgeren.

Mødet med borgeren

I ældreplejen er jeres kerneopgave at hjælpe borgere, der ikke længere kan klare sig selv. Men det kræver meget af et individ at tackle de mange følelsesmæssige krav, som det job stiller og samtidig optræde med en professionel omsorg uanset, hvad situationen med borgeren måtte være.

Borgere der er utaknemmelige, vrede eller decideret udadreagerende, demente borgere, der har svært ved at forstå, hvad der foregår, dødsfald, uhelbredelig sygdom, sorg, krise og frustration hos borgere – og meget andet Hvis ikke I er rustet til at håndtere det psykiske pres, så er der risiko for, at det fører til stress, nedslidning, manglende arbejdsglæde, empatitræthed og forråelse. Derfor er det vigtigt i jeres branche at forebygge i tide.

Er personalet klædt godt nok på til at klare de komplekse udfordringer og konflikter, de møder hos borgeren, så det ikke går ud over deres mentale velvære og overskud?

Har personalet de rette kommunikative kompetencer, så de er bevidste om, hvordan de kommunikerer klart og imødekommende overfor en borger både verbalt og nonverbalt?

Har personalet mulighed for at tale med kolleger, ledere eller andre om deres oplevelser og udfordringer med borgeren?

Det kollegiale samarbejde

Har I et åbent og trygt miljø på arbejdspladsen, hvor I kan snakke med hinanden om stort og småt i forhold til jeres arbejde uden at blive dømt på det?

Hvordan håndterer I konflikter og intern splid i personalegruppen, og bliver der brugt den nødvendige tid på det?

Er personalet bevidst om deres interne kommunikation, så det kollegiale samarbejde altid vil være konstruktivt og støttende?

Hvorfor konfliktforebygge?

  • Bedre psykisk arbejdsmiljø og større robusthed hos medarbejderne overfor psykisk pres og stress
  • Øget fagligt niveau og øget overskud til professionel omsorg
  • Bedre trivsel på arbejdspladsen, bedre kollegialt samarbejde og større arbejdsglæde hos personalet
  • Færre tilfælde af empatitræthed, forråelse, afmagt og stress hos personalet
  • Øget effektivitet, færre sygedage, mindre udskiftning i personalet – og dermed også en bedre økonomi
  • Færre klager – f.eks. fra pårørende -, færre tilsynspåbud og bedre tilsynsrapporter.

Få mere at vide om konfliktforebyggelse her