Kursus i konflikthåndtering
Kæmper I med konflikter omkring demente borgere eller pårørende? Det kan I gøre noget ved! Klæd personalegruppen på til at håndtere hverdagens konflikter, så de ikke får negativ effekt på trivsel og faglighed.
Book et kursus i konflikthåndtering nu
Kurset vil indeholde:
- En grundig introduktion til konflikter og deres anatomi samt hjernens reaktion i konfliktsituationer
- Kommunikative metoder til forebyggelse og håndtering af konflikter i fagligt samarbejde og i mødet med borgeren og den pårørende
- Konkrete redskaber og metoder til at forebygge de typiske udfordringer og konfliktsituationer, der opstår i jeres arbejde
Vi tilpasser kursets varighed efter jeres behov og jeres rammer. Kontakt os for at høre mere om vores kursusformater og priser.
Ring til Jon Valdemar på 7023 1921 eller send en mail på jon@forebygkonflikt.dk
Jeres kerneopgave er at hjælpe borgere, der ikke længere kan klare sig selv. Men det kræver meget af et individ at tackle de mange følelsesmæssige krav, som det job stiller og samtidig optræde med en professionel omsorg uanset, hvad situationen med borgeren måtte være.
Borgere der er utaknemmelige, vrede eller decideret udadreagerende, demente borgere, der har svært ved at forstå, hvad der foregår, dødsfald, uhelbredelig sygdom, sorg, krise og frustration hos borgere – og meget andet Hvis ikke I er rustet til at håndtere det psykiske pres, så er der risiko for, at det fører til stress, nedslidning, manglende arbejdsglæde, empatitræthed og forråelse. Derfor er det vigtigt i jeres branche at forebygge i tide.
Caseeksempel
Konflikt
En hjemmehjælper har gennem længere tid følt sig mere og mere drænet af sit arbejde. Hun oplever at mangle energi og overskud både i sin fritid og på arbejdet, hun føler sig nedtrykt over sit arbejde og har stor skyldfølelse over ikke at kunne præstere på samme niveau, som hun plejer. Som tiden går, stiger hjemmehjælperens antal af sygedage, og kvaliteten af hendes arbejde falder; journalføringer bliver mindre grundig, og hun optræder oftere anspændt overfor borgeren. Det udløser klager fra en pårørende, som gør afdelingslederen opmærksom på den uoptimale situation og beskriver hjemmehjælperensom usympatisk og doven.
Løsning
Hjemmehjælpere har gennem længere tid været overvældet af det psykiske pres, der er i hendes arbejde, og hjælperen oplever derfor en grad af empatitræthed og forråelse. Det betyder ikke, at hjemmehjælperen er inkompetent, doven eller usympatisk, men at hun er ved at blive nedslidt. Derfor er det vigtigt, for at hun skal komme op at køre igen, at hun bliver bedre rustet til at klare det psykiske pres, og at hun og hendes kolleger får redskaber til at håndtere presset løbende, så det aldrig får konsekvenser for hverken medarbejderen eller borgeren.
Book et kursus i resiliens og mental robusthed nu
Vi tilpasser kursets varighed efter jeres behov og jeres rammer. Kontakt os for at høre mere om vores kursusformater og priser.
Ring til Jon Valdemar på 7023 1921 eller send en mail på jon@forebygkonflikt.dk
Vi kan hjælpe jer med
- At styrke personalets mentale robusthed og resiliens (evnen til at håndtere kriser og stress)
- At give konkrete redskaber til konflikthåndtering ude hos den sårbare borger, så begge parter kommer bedst muligt ud af det.
- At styrke individet og teamets kommunikative kompetencer, så I ved fælles hjælp forebygger evt. empatitræthed.
Socialcenter København har haft stor glæde af at arbejde med CFK vedrørende undervisning i konfliktmægling og konfliktforebyggelse samt udarbejdelse af metoder til arbejdet i udsatte boligområder. I samarbejdsprocessen udviste de stort engagement i at forstå netop vores organisations behov. Der var en konstruktiv og løbende sparring og feedback på kurser og udviklingsprojekter, og de leverede en udfordrende, tværfaglig undervisning. Socialcenter København er derfor meget tilfredse med samarbejdet med CFK, kvaliteten i leveringen og det store arbejde, centeret lægger i opgaven.
– Bjarke Solkær, Specialkonsulent, Socialcenter København
Vi var meget tilfredse med kursusforløbet med CFK i forbindelse med basal konflikthåndtering. Vores undervisere fik nogle konkrete værktøjer, som de har kunnet videreformidle til deres kolleger. Der er altid risiko for konflikter på en stor uddannelsesinstitution, og vores medarbejdere er i dag meget bedre rustet til at imødegå dem, hvilket har været til gavn for både trygheden og arbejdsmiljøet.
– Ken Claesen, SOSU Nord, Aalborg
Vi kan hjælpe jer med:
- At styrke personalets mentale robusthed og resiliens (evnen til at håndtere kriser og stress)
- At give konkrete redskaber til konflikthåndtering ude hos den sårbare borger, så begge parter kommer bedst muligt ud af det.
- At styrke individet og teamets kommunikative kompetencer, så I ved fælles hjælp forebygger evt. empatitræthed.
Jeres kerneopgave er at hjælpe borgere, der ikke længere kan klare sig selv. Men det kræver meget af et individ at tackle de mange følelsesmæssige krav, som det job stiller og samtidig optræde med en professionel omsorg uanset, hvad situationen med borgeren måtte være.
Borgere der er utaknemmelige, vrede eller decideret udadreagerende, demente borgere, der har svært ved at forstå, hvad der foregår, dødsfald, uhelbredelig sygdom, sorg, krise og frustration hos borgere – og meget andet Hvis ikke I er rustet til at håndtere det psykiske pres, så er der risiko for, at det fører til stress, nedslidning, manglende arbejdsglæde, empatitræthed og forråelse. Derfor er det vigtigt i jeres branche at forebygge i tide.
Caseeksempel
Konflikt
En hjemmehjælper har gennem længere tid følt sig mere og mere drænet af sit arbejde. Hun oplever at mangle energi og overskud både i sin fritid og på arbejdet, hun føler sig nedtrykt over sit arbejde og har stor skyldfølelse over ikke at kunne præstere på samme niveau, som hun plejer. Som tiden går, stiger hjemmehjælperens antal af sygedage, og kvaliteten af hendes arbejde falder; journalføringer bliver mindre grundig, og hun optræder oftere anspændt overfor borgeren. Det udløser klager fra en pårørende, som gør afdelingslederen opmærksom på den uoptimale situation og beskriver hjemmehjælperensom usympatisk og doven.
Løsning
Hjemmehjælpere har gennem længere tid været overvældet af det psykiske pres, der er i hendes arbejde, og hjælperen oplever derfor en grad af empatitræthed og forråelse. Det betyder ikke, at hjemmehjælperen er inkompetent, doven eller usympatisk, men at hun er ved at blive nedslidt. Derfor er det vigtigt, for at hun skal komme op at køre igen, at hun bliver bedre rustet til at klare det psykiske pres, og at hun og hendes kolleger får redskaber til at håndtere presset løbende, så det aldrig får konsekvenser for hverken medarbejderen eller borgeren.
Mødet med den pårørende
Som plejer har man ét perspektiv, og som pårørende har man et andet. Det er altid hårdt at være nær pårørende til en person, som er syg og svag, og som har brug for hjælp for at kunne fungere. Og det er svært at være det plejepersonale, der skal håndtere og rumme de pårørendes følelser af afmagt og krise – især når de kommer til udtryk igennem krav, kontrol og klager.
Relationen mellem plejer og pårørende skal bygge på tillid og gensidig respekt.
Plejen af borgeren er et samarbejde mellem jer og de pårørende. Derfor handler empatisk og respektfuld kommunikation med de pårørende ikke kun om at give dem ret. Men det kan være en stor udfordring at finde balancen i kommunikationen.
Har personalet tilstrækkelig viden om konflikter til at kunne tackle de eventuelle sammenstød med de pårørende på en optimal måde, så vedkommende går derfra med ro, tryghed og fornyet respekt?
Har personalet kommunikative redskaber, så de er bevidste om, hvordan de kommunikerer empatisk og respektfuldt overfor den pårørende både verbalt og nonverbalt?
Har personalet overskud i hverdagen til at imødekommende de pårørende på en hensigtsmæssig måde, så de føler sig set og hørt?
Det kollegiale samarbejde
Har I et åbent og trygt miljø på arbejdspladsen, hvor I kan snakke med hinanden om stort og småt i forhold til jeres arbejde uden at blive dømt på det?
Hvordan håndterer I konflikter og intern splid i personalegruppen, og bliver der brugt den nødvendige tid på det?
Er personalet bevidst om deres interne kommunikation, så det kollegiale samarbejde altid vil være konstruktivt og støttende?
Hvorfor konfliktforebygge?
- Bedre psykisk arbejdsmiljø og større robusthed hos medarbejderne overfor psykisk pres og stress
- Øget fagligt niveau og øget overskud til professionel omsorg
- Bedre trivsel på arbejdspladsen, bedre kollegialt samarbejde og større arbejdsglæde hos personalet
- Færre tilfælde af empatitræthed, forråelse, afmagt og stress hos personalet
- Øget effektivitet, færre sygedage, mindre udskiftning i personalet – og dermed også en bedre økonomi
- Færre klager – f.eks. fra pårørende -, færre tilsynspåbud og bedre tilsynsrapporter.