Case: Konflikt med psykisk arbejdsmiljø i et team
“Som leder for en borgerservice med flere afdelinger i en større kommune havde jeg igennem ca. et år forsøgt at løse nogle stærke kollegiale konflikter, der, set med mine øjne, handlede om, at enkelte medarbejdere havde en meget grov og upoleret kommunikation både i forhold til kollegaer og i flere tilfælde også i forhold til borgere.
Jeg hæftede mig ved udsagn som: “jeg siger fandeme, hvad der passer mig” eller “er det nu ikke lovligt at have en anden mening” og “det kan ikke passe, at ledelsen skal bestemme, hvordan jeg taler” osv. Det, der var svært for mig som leder, var, at jeg aldrig selv oplevede konkrete hændelser, men alene enkelte gange overhørte sådanne holdningstilkendegivelser.
De få medarbejdere, der betroede sig til mig, ville ikke stå frem, idet de var bange for den adfærd, som de så ville risikere at blive udsat for.
Da der havde været to sygemeldinger, som uformelt var en direkte konsekvens af denne “usynlige” negative adfærd, og vi samtidigt fik en rigtig dårlig trivselsmåling, kontaktede jeg Center for Konfliktforebyggelse for at høre, om det var noget, som de kendte til og havde erfaring med.
Resultatet blev, at medarbejderne blev interviewet enkeltvist som del af forberedelsen af en temadag. På den måde blev diagnosen stillet allerede ved begyndelsen af temadagen, og der kunne arbejdes med en ramme for adfærd og kommunikation, som var tydelig og fælles, og som jeg, som leder, gjorde klart, ville gælde fremover. Vi blev enige om, hvordan vi ville sikre, at der fremadrettet ville blive informeret om og handlet på overtrædelser af de fælles aftaler.
Min fornemmelse på dagen og på den efterfølgende tilbagemelding fra medarbejderne var en stor lettelse, både over at alt nu var synligt og konkret – men også at vi havde fået konkrete redskaber og en objektiv forståelsesramme i forhold til acceptabel kommunikation og adfærd.
En uge efter fik jeg en sygemelding fra én af de to medarbejdere, der var primære eksponenter for den adfærd og kommunikation, som vi havde besluttet at lægge bag os. To uger senere fik jeg en opsigelse fra den anden.
Jeg ved, at mine medarbejdere efterfølgende er blevet mere glade og mere venlige i deres omgang med hinanden og med borgerne – også de borgere der er mere besværlige end andre. Og jeg er faktisk også ganske sikker på, at de to medarbejdere, der endte med ikke at være hos os mere, er et langt bedre sted, der passer til dem og deres ønsker og behov. Nogle gange tror jeg, at det er omsorgsfuldt – for alle – at trække en streg i sandet, inden tingene er gået for meget i hårknude. Set i bakspejlet skulle jeg have handlet tidligere og bedt om hjælp – det er nok min største læring som leder i en politisk styret offentlig organisation.”
– Leder i kommunal borgerservice