Psykisk arbejdsmiljø

Har I brug for værktøjer til at styrke trivsel, sammenhold og psykisk robusthed på jeres arbejdsplads – eller har i brug for hjælp til særlige arbejdsmiljøudfordringer? Så kan vi hjælpe jer med stærke metoder og tilgange til at få løst konflikter konstruktivt, sikre et sundt psykisk arbejdsmiljø og fremme medarbejdertrivslen.

Et godt psykisk arbejdsmiljø kommer ikke af sig selv. Det er noget, man som organisation og team er nødt til at arbejde kontinuerligt og målrettet med at sikre. Det kræver viden og handle- kompetencer på et fagligt grundlag at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø og gode samarbejds- relationer og en konstruktiv konfliktløsningskultur. Det kan vi hjælpe jer med at opnå og styrke i jeres organisation eller i jeres team.
Ved at styrke medarbejdernes psykiske trivsel sikrer I, at de bruger deres fokus og energi på
kerneopgaverne frem for frustrationer, konflikter og mistrivsel.

Det kan vi blandt andet hjælpe jer med:

Arbejdspladsvurdering
  • Udarbejdelse af APV koncept målrettet Jer og med sikkerhed for at afdække det væsentlige
  • Varetagelse af kvalitative interviews af nøglepersoner som supplement til APV
  • Udarbejdelse af beslutningsgrundlag med analyse- og vurdering af hvad det egentligt er APV’en fortæller og konkrete handleanvisninger til at komme godt i mål med evt. udfordringer
  • Observation af og feedback i forhold til det ”organisatoriske” og ”objektive” arbejdsmiljø
  • Udvikle strategi og koncept der løser på en ny måde med eksisterende ressourcer
Viden og værktøjer
  • Praktiske værktøjer til at løse konflikter konstruktivt (både i forhold til kolleger, ledelse og borgere)
  • Handlekompetence på et fagligt grundlag til sikring af et godt psykisk arbejdsmiljø
  • Evne til at risikovurdere situationer og spotte mulig mistrivsel/stress, før det bliver en udfordring
  • Viden om og metoder til at fremme og styrke gode samarbejdsrelationer (både i forhold til kolleger, ledelse og borgere)
  • Metoder og tilgange til at håndtere frustrationer, uenigheder og psykiske udfordringer på en konstruktiv måde
  • Evne til at forstå konflikters dynamik og håndtering heraf
  • Metoder til at styrke samarbejde og fremme holdånden på jeres arbejdsplads
  • Friske tilgange til at tænke nye, innovative og kreative løsninger i forhold til jeres behov, udfordringer og muligheder for at fremme trivsel og arbejdsglæde blandt jeres medarbejdere
  • Viden om at lytte til hjernen og nervesystemets signaler om psykisk stress og mistrivsel
Proces og bistand
  • Rådgivning og sparring i et fortroligt rum
  • Understøtte implementering i praksis via mægling, supervision og coaching
  • Facilitering af forandring og implementering af nye tiltag , ny retning – ny kultur
Klippekortsordning til vores ydelser

Et godt psykisk arbejdsmiljø sikrer fokus på kerneopgaven

Det er ingen hemmelighed, at det borgernære arbejde undertiden kan være psykisk udfordrende  for frontlinjemedarbejdere. Uenigheder, tvister, uoverensstemmelser og konflikter mellem såvel borgere og medarbejdere som mellem medarbejdere og ledelse og internt mellem kolleger kan være svært at undgå. Men med de rigtige tilgange og metoder kan man sikre en god konfliktfaglig kultur, hvor uoverensstemmelser og konflikter bliver håndteret proaktivt og konstruktivt.  På den måde undgår man med en aktiv og velfunderet konfliktfaglig indsats, at uformelle småkonflikter, utilfredshed og tilbagevendende irritation får lov at udvikle sig til opslidende konflikter og psykisk mistrivsel, der risikerer at tage fokus og energi fra løsningen af kerneopgaven.  Vi kan hjælpe jer med effektive tilgange til at få etableret en seriøs løsningsorienteret samtale om at håndtere konflikter, stress og andre psykiske udfordringer. Det er værktøjer til, hvordan I kan styrke hinanden som team. Vi vil fokusere på jeres konkrete udforinger og hjælpe jer med enkle og letanvendelige metoder til, hvordan I kan spille hinanden gode og bruge og benytte hinandens potentialer og resurser til at løse konflikter konstruktivt både i forhold til kolleger, ledelse og borgere.

Har I særlige arbejdsmiljøudfordringer?

Undertiden går problemer i hårdknude og udfordringerne synes uoverkommelige. Det sker ofte, når problemer med dårligt psykisk arbejdsmiljø ikke i tide er blevet adresseret, eller når en uløst konflikt har fået lov til at ulme gennem længere tid. Så har de involverede ofte mistet evnen til at overskue problemets omfang og årsager, og det kan derfor være dybt frustrerende at forsøge at få problemet løst. Så bliver folk slidt, den psykiske stress stiger og sandsynligheden for at komme ordentligt i mål forspildes ofte. Når alt er prøvet – men det ikke bliver bedre – måske snarere værre – må I ikke vente for længe. Så er det på tide at få lavet en ekstern undersøgelse af jeres udfordring – af hvad der er op og ned, hvad der er mere vigtigt end andet, og hvilke ting og tiltag der kunne være fornuftige at gøre i prioriteret rækkefølge.

Nye øjne på problemstillingerne og frisk løsningsstrategi

Det I har brug for, er måske en helt ny løsningsstrategi, og den kan vi hjælpe jer med at udarbejde. Vi finder ofte oversete sammenhænge og kreative metoder til at gå nye veje for at løse de udfordringer, I selv tilsyneladende har gjort alt for at løse. Nogle ting kan nemlig ikke løses eller tænkes, når parterne selv, herunder organisationen, er en direkte eller indirekte del af historikken, fortællingen og måske er eller opfattes som parthavere i konflikten.  

Det kræver derfor friske øjne og nye redskaber og metoder og indsigter – det kan vi hjælpe jer med. Vores hjælp og bidrag tilpasser vi til jeres virkelighed og behov, så vi sammen bedst muligt får løst jeres udfordringer inden for jeres organisations rammer og mulighedsbetingelser. Det kræver derfor friske øjne og nye redskaber og metoder og indsigter – det kan vi hjælpe jer med. Vores hjælp og bidrag tilpasser vi til jeres virkelighed og behov, så vi sammen bedst muligt får løst jeres udfordringer inden for jeres organisations rammer og mulighedsbetingelser.

Vores tilgang

Det centrale hos os er at consulting, kurser, og supervision med mere hænger sammen og tilsammen sikrer, at der er den kvalitet, samtænkning og sammenhæng, som skaber mærkbar effekt i praksis.  Vores fokus er på medarbejderne og organisationen – ikke ledelsen. Det er ud fra tankegangen, at moderne medarbejdere, teams, afdelinger og institutioner i frontlinjeorganisationer, der arbejder med at flytte, udvikle eller forandre adfærd og motivation, har behov for en høj grad af selv- ledelse, selvrefleksion og faglighed både i det individuelle og det fælles.

Det kræver at medarbejdere ses som ledere af relationer og gives stærke værktøjer i forhold til konfliktforebyggelse, konflikthåndtering og konfliktløsning, samt et løbende fokus på at udvikle medarbejdernes evner til at bedrive faglighed i fællesskab på et meget højt fagfagligt og  konfliktfagligt niveau – på den måde øges ansvarlighed og trivsel for både borgere og medarbejdere, konflikter bliver færre og får transformativ betydning. Det har den effekt at ledelse og organisation ikke overloades med  konflikter eller driftsorienterede beslutninger, der kunne have være løst i frontlinjen inden for den givne ramme af den daglige drift.

Vi arbejder derfor kun med ledelse, når det foregår som del af en proces målrettet medarbejdere. Hvis ikke der er hands-on kendskab til medarbejderne, de særlige arbejdsvilkår og teamets, afdelingens eller organisationens udfordringer og blind-spots i praksis – så bliver rådgivning, coaching og sparring med ledelse for overfladisk .

Vi sikrer, at strategier, handling, konfliktløsning og forandringstiltag kan implementeres i den konkrete praksis uden unødvendige menneskelige og kulturelle omkostninger, men tværtimod så medarbejderne engageres meningsfuldt og får de relevante redskaber til at lykkes. På den måde fastholdes og styrkes de gode og vigtige ting i den eksisterende kultur, samtidig med at den udvikles og suppleres med det nødvendigt nye. Alternativet er at den uformelle kultur ”spiser den nye plan/strategi til morgenmad” og de ønskede mål ikke nås i praksis, men blot er flotte formuleringer og intentioner på papir. Derfor udbyder vi ikke ledelsessparring eller organisationsudvikling uden at have et konkret og solidt indblik i den lokale kultur og medarbejdernes perspektiver og behov!

Vores tilgang garanterer arbejdsmiljømæssigt og politisk holdbare planer, der kan implementeres i den lokale praksis på en ordentlig, udviklende og konfliktfaglig forsvarlig måde.