Aktuelt

Uro og utryghed på et gymnasium med mange tosprogede elever

En rapport beskriver konflikter og utryghed på et gymnasium med mange elever med indvandrerbaggrund. Det er ikke usædvanligt, vurderes det.
En ny rapport om forholdene på Viby Gymnasium i det sydvestlige Aarhus tegner et dystert billede af virkeligheden på et gymnasium med en stor andel af elever med indvandrerbaggrund.
Slagsmål, konflikter, truende adfærd og en skolefest, der måtte udsættes på grund af trusler, er blandt de forhold, der bliver beskrevet i rapporten, som Jyllands-Posten har fået aktindsigt i.

Jeg forstår rapporten sådan, at den beskriver, at det er den skæve elevfordeling, der fører til vold, konflikter og utryghed. Det er et billede, som jeg kan genkende andre steder fra. – Pernille Rosenkrantz-Theil, børne- og undervisningsminister

Flere elever fortæller om utryghed i klassen. Og rapporten konkluderer også, at en række elever tilsyneladende slet ikke er forberedt på, hvad det kræver at gå på gymnasiet.

Direktør Jon Valdemar Andersen fra det private konsulentfirma Skoletryghed, der på bestilling fra gymnasiets ledelse har udarbejdet rapporten, understreger, at det er en meget lille del af eleverne, der står bag uroen. Men siger samtidig, at det kan være ødelæggende for et gymnasium, hvis problemerne ikke håndteres. Han har kendskab til lignende forhold på ca. 20 andre ungdomsuddannelser.

»Ungdomsuddannelserne, herunder gymnasierne, har i de senere år modtaget en del unge, som kommer med en skolefremmed baggrund. Det skaber en betydelig lokal udfordring for nogle gymnasier,« siger han.

Rektoren på Viby Gymnasium, Lone Sandholdt Jacobsen, kalder de beskrevne forhold for uacceptable. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil mener, at de er »fuldstændig urimelige«:

»Jeg forstår rapporten sådan, at den beskriver, at det er en skæv elevfordeling, der fører til vold, konflikter og utryghed. Det er et billede, som jeg kan genkende andre steder fra. Derfor vil vi fordele eleverne bedre.«

I 1. g på Viby Gymnasium har godt halvdelen af eleverne en indvandrerbaggrund.

Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier, ønsker regler, der skal forhindre polarisering.

»Jeg har ikke kendskab til masser af lignende tilfælde på de almene gymnasier. Men omvendt er det heller ikke første gang, at jeg hører om det,« siger hun.

Integrationskonsulent Henrik Kokborg kalder kulturelle konflikter for »almene« på gymnasier med en vis mængde tosprogede elever.

Viby Gymnasium har bl.a. brugt konklusionerne i rapporten som argumentation for at få Region Midtjylland til at indføre kapacitetsloft på andre mere populære gymnasier i Aarhus, hvilket blev vedtaget tirsdag.

Den fulde artikel blev offentliggjort på Jyllands-Posten den 1. februar 2020.

Læs artiklen på Jylands-Posten

Det kan vi blandt andet hjælpe jer med:

  • Professionel rådgivning, metoder og tilgange til at udarbejde forandringsstrategier.
  • Friske øjne på jeres udfordringer og en innovativ tilgang til at skabe forandringer.
  • Procesfaglig validering af jeres strategi i forhold til organisatoriske udfordringer.
  • Viden og metoder til at medtænke strategiske udfordringer i forhold til inddragelse af både medarbejder- og borgerperspektivet på forandringerne.
  • Konfliktfaglig validering af jeres strategi i forhold til at minimere risikoen for utilfredshed og modstand fra medarbejdere og borgere.
  • Viden til at forstå de psykologiske og sociale mekanismer i forandringsprocesser og metoder til at håndtere disse hensigtsmæssigt.
  • Et velgennemtænkt adfærdsdesign, der understøtter målsætningen med jeres forandringsstrategi.

Strategiske adfærdsdesign og transformation af adfærd

Når strategier udtænkes og udformes, så kan der undertiden være en tendens til at glemme, at forandringer og målet med nye strategier grundlæggende handler om at transformere adfærd.

Af den grund bliver involveringen af medarbejderne og det organisatoriske arbejde i omstillingen og udviklingen desværre ofte undervurderet, hvilket gør det svært og ofte også konfliktfyldt og frustrerende at omsætte de strategiske målsætninger til realiserbar og velfungerende praksis.

For at undgå at de strategiske målsætninger kuldsejler i mødet med virkelighedens organisatoriske og sociale realiteter, er det derfor afgørende at have en strategi, som er valideret i forhold til den organisatoriske proces for facilitering og implementering af de nye tiltag. Strategien bør også være konfliktfagligt valideret i forhold til at implementere den adfærdsændring, de nye tiltag og de forandringer, der ønskes gennemført i forhold til mødet med borgeren eller i miljøet omkring mødet med borgeren. Kun på den måde sikres det gode samarbejde med medarbejdere og borgere, som i sidste ende er forudsætningen for at strategiens målsætninger kan realiseres.

For at skabe de adfærdsforandringer, der i praksis understøtter strategien med handling, så er det nødvendigt, at strategien bindes op på et adfærdsdesign med en gennemtænkt metodisk tilgang til at fremme den ønskede adfærdstransformation (herunder attituder, signaler, verbal- og nonverbal adfærd med mere) – vi hjælper jeg også med at udarbejde et adfærdsdesign, der kan implementeres i jeres kontekst og inden for de eksisterende sociale, politiske og kulturelle rammer.

Vi hjælper jer med en konflikt- og procesfaglig valideret forandringsstrategi

En valideret forandringsstrategi i det borgerrettede arbejde handler om at have et 360 graders perspektiv på det sociale felt, som man ønsker at forandre. Det er en strategi som forudsætter effektive og velafprøvede værktøjer til forandringsledelse kombineret med en høj grad af empirisk viden om områdets specifikke udfordringer i forhold til adfærdsændringer, herunder forståelse for såvel ledelsesperspektivet, som medarbejder- og borgerperspektivet på adfærd og forandringer. Et sådan valideret grundlag for forandringsstrategi og implementering af forandringsinitiativer kan vi hjælpe jer med at udarbejde, implementere og understøtte.

Læs flere af vores artikler

Konfliktmægling kan løse mange konflikter – men ikke alle

Faserne i et konfliktmæglingsforløb er dialog, forståelse, forhandling og aftaler, og målet er at skabe en konstruktiv situation, hvor begge parter ønsker det gode samarbejde. De skal deltage, fordi de ønsker det, og det er dem, der skal nå frem til en løsning.


Fællesskabende adfærd på fællesområder

Det klassiske arbejde med trivsel i skoler og på institutioner har ofte taget afsæt i kommunikationen i klasseværelset og elevers indbyrdes relationer. Med to nye film om forebyggelse af konflikter på skolers fællesområder, udvider Styrelsen for Undervisning og Kvalitet arbejdets fokus til også at omfatte fællesarealer.


Buschauffører må finde sig i spytklatter, kvælertag og stenkast

Jon Valdemar snakker om konstruktiv kommunikation med antiautoritære mennesker i en nyhedsudsendelse, som blev sendt på TV2 Østjylland den 30. januar 2019.