Økonomisk støtte

Center for Konfliktforebyggelse tager et socialt ansvar og har fokus på at skabe konkret og positiv forandring i menneskers adfærd over for hinanden. Derfor medvirker vi gerne til finansiering, projektstyring og implementering af nye og innovative udviklingsprojekter på det sociale område.

Vi investerer først og fremmest i projekter, der skaber en positiv forandring i den måde, mennesker agerer over for hinanden. Vi har blandt andet investeret i at udvikle en metode til at øge børns motivation til at lære og i det hele taget at være på skolen samtidig med, at det faglige niveau øges. Læs mere om vores mange projekter og forskning samt om vores kompetencer inden for konfliktforebyggelse, konfliktløsning og konflikthåndtering.

Ønsker I at ansøge om økonomisk støtte til et projekt? Vi vurderer muligheden for medfinansiering på baggrund af en betragtning af, hvorvidt projektet er i tråd med vores eget værdisæt og kan være med til at gøre en særlig forskel.Vi kan som udgangspunkt bidrage med op til 50 % af finansieringen af den enkelte projektansøgning. 

Hvis du eller din organisation har behov for støtte fra Center for Konfliktforebyggelse i forbindelse med et udviklingsprojekt, er I velkomne til at sende en skriftlig ansøgning til os på projektsamarbejde@forebygkonflikt.dk eller kontakte direktør Jon Valdemar Andersen på tlf. 7023 1921.