Ledelse

Forebyggelse & håndtering af konflikter mellem ledelse og medarbejdere

Når der opstår udfordringer eller deciderede konflikter i relationen mellem leder og hele eller dele af medarbejdergruppen

Det kan være svært som personaleleder at håndtere, når der opstår udfordringer eller deciderede konflikter i relationen mellem leder og hele eller dele af medarbejdergruppen. Det kan også være svært at få reel hjælp til at få succes med reetablering eller etablering af følgeskab fra sine ledelseskolleger, fordi de ikke er til stede der, hvor “slaget udkæmpes”, og de er måske selv en del af den tilgang eller tænkning, der har ført til, at udfordringerne er eskaleret. Heller ikke personalelederens leder kan tit gøre ret meget andet end at bakke op fra sidelinjen og er måske selv presset for at få “lukket sagen” opad- og udadtil …

Resultatet er ofte, at der ikke tilføres den viden, de redskaber, den metode og den sparring, der ville bringe personalelederen, medarbejderne og organisationen på ret kurs.

Tit har der været tegn på utilfredshed gennem længere tid.

Utilfredshed italesættes typisk som blandt andet:

  • Ledelsen ved slet ikke, hvad vi laver, og vi kan derfor ikke bruge vores leder til sparring, og lederens tiltag tager ikke udgangspunkt i virkeligheden og vores faglige og trivselsmæssige behov.
  • Ledelsen virker ikke interesseret i, hvordan vi har det, vi får aldrig konkret feedback, og når det endelig sker, handler det om, at vi skal lave mere eller lave noget på en ny måde.
  • Ledelsen tager sig ikke af de kollegakonflikter, der fylder, og uanset hvor mange gange man går til ledelsen med bekymringer og kollegaklager, så sker der igenting – det er i hvertfald ikke tydeligt for os…
  • Ledelsen er konfliktsky og gør ikke noget ved, at nogle kolleger har en meget hård og ubehagelig tone over for både kolleger og ledelsen.
  • Ledelsen har håndteret personalesagen mod xx helt utilstedeligt, og vi har mistet tilliden.

Det er afgørende, at personalelederen og dennes kolleger har et fælles konfliktfagligt ledelsessprog og en fælles metodisk referenceramme, så ledelsen løbende er i stand til at arbejde bevidst forebyggende og samtidig er i stand til at samarbejde og konflikthåndtere på en præcis og konstruktiv måde, når konflikter, opposition og kriser dukker op.

Vi kan hjælpe dig – og jer – med både håndtering og forebyggelse:

  • Et evidensbaseret konfliktfagligt sprog til understøttelse af samarbejde, sparring om samt forebyggelse og håndtering af konflikter.
  • At afdække de reelle udfordringer.
  • At udforme en effektiv og implementérbar konfliktfaglig strategi.
  • At bistå med konfliktløsning i den konkrete situation med de redskaber, der er bedst egnede i den konkrete kontekst.

Links:

”Jeg blev forfremmet til chef for en afdeling med 55 medarbejdere. Det blev løbende klart, at især én af de meget erfarne medarbejdere havde følt sig forbigået og igennem længere tid havde udtalt sig negativt om min forfremmelse samt draget objektiviteten og fornuften i forfremmelsen i tvivl, bl.a. når medarbejderne mødtes til sociale sammenkomster."
Anonym
Chef i afdeling med 55 medarbejdere i større offentlig organisation med +600 medarbejdere

Vil du vide mere?

Vi hjælper i hele Danmark samt indenfor den Europæiske Union & Nordamerika.

Bliv kontaktet angående rådgivning og råd

Vi hjælper i hele Danmark samt indenfor den Europæiske Union & Nordamerika.